Opgradering af Islamisk.dk

Al lovprisning tilkommer Allah, Verdenernes Herre, og må Allahs fred og velsignelser være med vor elskede Mester Muhammad, hans rene familie og alle hans ædle ledsagere.
Islamisk.dk er langt om længe blevet opgraderet. Vi præsenterer en helt ny side, som både er pænere at se på og mere brugervenlig at finde rundt på. Foruden store forbedringer i den eksisterende funktionalitet er yderligere sektioner blevet tilføjet. Herunder følger en oversigt over nogle af de væsentligste ændringer og tilføjelser:
  1. Tilføjelse: Alle artikler kan nu også downloades i pdf-format, i pænt layout og med fuld transliteration af arabisk.
  2. Tilføjelse: Mulighed for at indsende spørgsmål relateret til islam.
  3. Tilføjelse: Sitemap for at gøre hjemmesidens struktur mere overskuelig for den besøgende.
  4. Redigeret: Links sektionen er blevet gjort mere simpel og overskuelig. Antallet af links er også blevet formindsket.
  5. Redigeret: Mere overskuelig opdeling af kategorier i artikelbasen.
  6. Redigeret: Forbedret muligheder for sortering i alle sektioner.
  7. Redigeret: Søgemaskinen er blevet forbedret.
Vi har derudover også besluttet at revidere alt det materiale som var tilgængeligt på den gamle hjemmeside. En stor del af artikelbasen er blevet tilføjet på den nye hjemmeside, men især sektionen om anbefalet litteratur mangler stadig at blive revideret.
Vi er ligeledes i gang med at arbejde på en ny bøntabel, da alle de eksisterende er baseret på forældet data eller uklar metodik. Projektet er dog lidt større end først antaget og der vil derfor gå lidt tid før bøntabellen kommer op - men til gengæld vil der være en meget større sikkerhed for dens korrekthed.
Multimedie-siden er foreløbigt blevet taget ned men vil insha'Allah blive lanceret i en meget bedre og mere interaktiv udgave, med en forbedret quiz, kryds og tværs, billedgalleri og meget mere
Blandt de opdateringer vi er i gang med at arbejde på og som vil blive lanceret i de kommende uger er følgende:
  1. Multimediesektionen (herunder: quiz, kryds og tværs, billedgalleri og meget andet.
  2. Tidstabel for bønnen
  3. Tilføjelse af reviderede artikler og anbefalinger fra den gamle hjemmeside.
  4. Tekniske forbedringer i koden og designet.
  5. Mulighed for at tilmelde sig RSS-feed.
Selvom vi i noget tid har testet siden og tjekket den for fejl, er det stadig kun et produkt af menneskelige bestræbelser. Finder du derfor en fejl, vil vi værdsætte et fingerpeg. Tak på forhånd!
Islamisk.dk / Administrationen
12. marts 2008