Stien til sikkerhed

Af 'Allama Amin ibn Muhammad al-Jundi
Dansk oversættelse © Islamisk.dk / Alia Hussain 2008
Det er pålagt enhver moralsk ansvarlig person at have de følgende forpligtelser i sinde hele tiden, dag og nat:
  1. Kendskabet til Allah og at bevidne Hans enhed.
  2. At iklæde sig det tilladte (halal).[1]
  3. Rituel afvaskning (wudu’) [F: ved at udføre den ordentligt og bestræbe sig på altid at være i en tilstand af rituel renhed].
  4. At bede de fem obligatoriske bønner, og for mænd, at bestræbe sig på at udføre dem i forsamling, hvilket enten er en betonet sunna eller nødvendigt [F: For kvinder er det bedst og mest belønningsværdigt at bede hjemme].
  5. At tro på at Allah (Den Ophøjede) vil forsyne én og ikke være bekymret om dette.
  6. At spise og drikke fra tilladte midler.
  7. At være tilfreds med hvad Allah skænker af tilladte levebrødsmidler.
  8. At sætte sin lid til sin Herre (Ophøjet er Han).[2]
  9. At være tilfreds med hvad ens Herre har bestemt som skæbne.[3]
  10. At takke Allah for Hans velsignelser.
  11. At være tålmodig i prøvelser og modgang.
  12. At angre for alle synder.[4]
  13. At være oprigtig i sin tilbedelse ved at holde sig fra stolthed (riya’) og praleri (‘ujb).[5]
  14. At anse Satan for sin fjende.
  15. At gøre Koranen til sit bevis og at handle efter dens lære.
  16. At være forberedt på døden.
  17. At påbyde det gode og forbyde det onde.[6]
  18. At afstå fra bagtalelse, som er at nævne noget om nogen som de ikke ville synes om, selv hvis det er sandt [F: for hvis det er usandt er det bagvaskelse, hvilket er en større synd].[7]
  19. At være god mod sine forældre.[8]
  20. At være så god mod sine slægtninge som muligt, selvom det kun er ved et besøg.[9]
  21. At holde sine løfter.
  22. At afholde sig fra enhver form for spøg, især hån, der strider imod Den Hellige Lov.[10]
  23. Altid at adlyde Allah (Den Ophøjede) og Hans Sendebud (Allahs fred og velsignelser være med ham).
  24. At være fjernt fra synd og beskæftige sig med lydighedsgerninger.
  25. At frygte Allah (Ophøjet er Han) og aldrig føle sig sikker fra hvad Allah har planlagt for én.
  26. At reflektere over den Enestående Skabers skabelse for heraf at udlede Hans Enhed og Magt.[11]
  27. At holde sig fra afskyelig tale.
  28. Ikke at se på kvinder [F: som ikke er fra ens nærmeste familie, eller for en kvinde at se på mænd, med begær].
  29. At give folk deres fulde ret (når man handler med andre).
  30. At give til de trængende, (især) dem, som ikke har mad.
  31. Ikke at fortvivle om Allahs (Den Ophøjede) barmhjertighed.
  32. Ikke at følge ens lunefulde indfald.
  33. At takke Allah (Ophøjet er Han) for alt hvad der sker og at betragte det som en velsignelse.
  34. At betale den obligatoriske almisse (zakat).
  35. At rense sit hjerte for al synd [F: Dermed forlader man synden, beder om tilgivelse for alt det man har gjort og bestemmer sig for aldrig at vende tilbage til den].
  36. Aldrig nogensinde overhovedet at komme i nærheden af hor (zina) eller homoseksuelle handlinger.
  37. Ikke uretmæssigt at forbruge en andens rigdom.
  38. Aldrig nogensinde at tilskrive Allah partnere, (hverken direkte eller indirekte, som er ved at prale eller vise sig frem)
  39. Aldrig at afgive falsk vidnesbyrd.
  40. Aldrig at give almisse for derefter at komme med sårende påmindelser ved at snakke om det.

Årsager til en god ende på livet

Årsagerne til en god ende på ens liv er mange, hvoraf den bedste er vedvarende at blive ved med at gøre som Allah har befalet og holde sig fra det Han har forbudt. Andre årsager inkluderer: At være retskaffen, vedvarende i ihukommelse af Allah, at blive ved med at udføre natlige bønner, og sende velsignelser og fred på Profeten (Allah velsigne ham og give ham fred).
Al lovprisning tilkommer Allah, for at have gjort os i stand til at færdiggøre dette arbejde og på Hans Profet være de bedste velsignelser og fred.

Noter

[1] Bemærk at silke er tilladt for kvinder, men ikke for mænd. Mænd må ikke besmykke sig med guld eller sølv, med undtagelse af en sølvring og et sværd, hvis hensigten med det ikke er udsmykning. Hverken mænd eller kvinder må anvende redskaber af guld og sølv.
[2] At sætte sin lid til sin Herre betyder at man ikke håber [a: for noget] udover fra Ham og ikke frygter andre end Ham. Tillid er en af de fem ting hvorigennem sufiernes sti søges, som nævnt af Ibn ‘Arabi. Disse fem ting er: Tillid til Allah, vished, tålmodighed, beslutsomhed, og at være ærlig. Det er altså op til de intelligente at overlade alle deres anliggender til Allah, og ikke at sætte sin lid til andre, for Allah Den Ophøjede har sagt: »Og den der end sætter sin lid til Allah, så vil Han være tilstrækkelig for ham« (al-Qur’an, 65:3).
[3] For kun det Han har besluttet og bestemt sker. I Imam al-Nawawis Fyrre Hadith er det berettet fra Ibn ‘Abbas (Allah være tilfreds med ham), at han sagde: »Jeg var bag Profeten (Allah velsigne ham og give ham fred) en dag, da han sagde til mig: ‘Oh unge mand, jeg vil lære dig nogle ord. Vær bevidst om Allah og Allah vil være opmærksom på dig. Husk Allah og du vil finde Ham foran dig. Hvis du spørger, så spørg Allah. Hvis du søger hjælp, søg hjælp hos Allah. Vid at hvis hele samfundet samlede sig for at hjælpe dig med noget som helst, ville de kun kunne gavne dig med noget Allah allerede har skrevet for dig, og skulle de samle sig for at skade dig, ville de kun kunne skade dig med det Allah allerede har skrevet for dig. Pennene er blevet løftet og siderne er tørret« (Berettet af Imam al-Tirmidhi, som sagde, at det er en god og autentisk beretning).
[4] Betingelserne for angers gyldighed er: at erkende sin synd, at være brødebetynget omkring den, [F: straks at forlade den], være fast besluttet på ikke at begå den igen og at udbedre enhver skade.
[5] »Så lad den, der håber at møde sin Herre handle retskaffent og ikke lade nogen få del i tilbedelsen der tilkommer hans Herre« (al-Qur’an, 18:110).
[6] Det gode er det, som er i overensstemmelse med Den Hellige Lov, og det dårlige er det som strider imod den. Det er kun nødvendigt at påbyde det gode og forbyde det onde, hvis man tror, at den pågældende person vil lytte. Hvis man tror, at personen ikke vil lytte er det ikke nødvendigt. Det er dog bedre at rådgive personen selv hvis det medfører skade for en selv [F: Men hvis dette betyder, at personen bliver værre eller mere trodsig i sine dårlige handlinger, er det bedre at tie]. Vær også opmærksom på at når man påbyder det gode og forbyder det onde, bør det gøres på en venlig og blid måde. Det er bedst, at gøre dette i henhold til hvad der er blevet angivet af Lovgiveren. Det bedste er at gøre det privat, hvis muligt.
[7] Bagtalelse kan være eksplicit med tungen eller ved handlinger såsom efterabning. Det er bedst at bede om tilgivelse fra den pågældende person, selvom det også er nok at angre og søge Allahs tilgivelse for at have talt om ham bag hans ryg.
[8] »Og din Herre har bestemt at I ikke skal tilbede nogen undtagen Ham, og (at I skal udvise) godhed over for (jeres) forældre« (al-Qur’an, 17:23).
[9] Mht. at være venlig overfor sine slægtninge bør vi også huske på, at pointen ikke er at behandle dem godt udelukkende, hvis de er behandler én godt, men i stedet at behandle dem godt, selvom de behandler én dårligt.
[10] F: Herunder at lyve for at få andre til at grine.
[11] For i hvert af disse skabte tings atom er der tilstrækkelig bevis på at Allah Den Ophøjede er dets Skaber, uden partnere eller hjælp.
Kilde: Uddrag fra Shaykh Amin ibn Muhammad al-Jundis værk Islah ‘ilm al-Hal, med noter baseret på ‘Allama Ahmad ‘Abd al-Ghani ‘Abidins kommentar (sharh) Minah Dhi al-Jalal, formuleret af Shaykh Faraz Rabbani, SunniPath.com (2002).
Offentliggjort: 25. august 2008

Copyright © 2002-2017 Islamisk.dk — Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse er kun tilladt sålænge materialet ikke er blevet redigeret og kildeangivelse tydeligt fremgår. For yderligere information, kontakt da Islamisk.dk.