Bekæmpelsen af egoet (jihad al-nafs)

Af Shaykh al-Islam Yahya bin Sharaf al-Nawawi
Dansk oversættelse © Islamisk.dk / Abidah Ashraf 2008
Imam al-Shafi‘i (må Allah Barmhjertighed være med ham) sagde:
»Kun den oprigtige (mukhlis) ved hvad hykleri (riya’) er.«
Dette betyder at det er umuligt at kende til hykleriets realitet og se dets skjulte faconer undtagen for den som standhaftigt søger oprigtighed. At man i langt tid stræber, idet man leder, mediterer og undersøger sig selv indtil man slutteligt ved eller kender noget til hvad hykleri er. Dette sker ikke for alle. Faktisk sker dette kun med nogle specielle folk (al-khawass). Men for et almindeligt individ at påstå at han ved hvad hykleri er, dette er ren og skær uvidenhed fra hans side.
Jeg vil i denne bog medtage et kapitel, hvis Allah vil, i hvilken du vil se et under, som ville afkøle dine øjne. For at illustrere i hvor stor udstrækning hykleri er skjult behøver vi kun berette det følgende fra den enestående lærer og imam Abu al-Qasim al-Qushayri, må Allah være ham nådig, fra hans »Risala« med vores overleveringskæde (isnad) angivet tidligere.
Han sagde: Jeg hørte Muhammad ibn al-Husayn sige: Jeg hørte Ahmad ibn ‘Ali ibn Ja‘far sige: Jeg hørte al-Hasan ibn ‘Alawiyya sige: Abu Yazid [al-Bistami], må Allah være tilfreds med ham, sagde:
»I tolv år var jeg mit egos grovsmed, så blev jeg i fem år mit hjertets spejl (mir’atu qalbi), så i et år så jeg hvad der lå mellem disse to, og jeg så omkring mig selv et synligt bælte. I tolv år anstrengte jeg mig for at skære det af og kiggede efter igen, og så mig om mig et skjult bælte. I fem år arbejdede jeg for at skære det over, idet jeg undersøgte hvordan jeg skulle skære det over. Så blev det afsløret for mig og jeg så skabelsen, og jeg så at de alle sammen var døde, så jeg reciterede begravelsesbønnen for dem.«
Jeg [Imam al-Nawawi] siger: At hykleri skulle være så uransageligt som det var for den uforlignelige mester på denne vej [dvs. tasawwuf] er nok til at vise i hvor høj grad det ligger gemt. Hans formulering: »Jeg så at de alle sammen var døde,« er det øverste af værdighed og skønhed, og sjældent indeholder andre end profeters ord (må fred og velsignelser være med dem) så meget rigdom hvad angår mening. Jeg vil let berøre dets betydning: Det betyder at efter han havde anstrengt sig hårdt i langt tid og hans ego var blevet disciplineret og hans hjerte var blevet oplyst, og da han havde overvundet sit ego og opnået komplet magt over det, og det havde underkastet sig ham fuldstændigt, på det tidspunkt så han på alle de skabte ting og fandt ud af at de var døde og fuldstændigt magtesløse:  
De kan hverken skade eller gavne,
De kan hverken give eller holde tilbage,
De kan hverken give liv eller død,
De kan hverken videregive eller afskære,
De kan hverken bringe noget nær eller tage det væk,
De kan hverken give lykke eller sorg,
De kan hverken skænke eller frarøve,
De evner hverken at gavne eller skade sig selv,
ej heller død, liv eller genopstandelse.
Nuvel, dette, karakteriserer mennesker som værende døde: de betragtes som værende døde i alle de ovennævnte aspekter. De hverken frygtes eller bønfaldes. Hvad de besidder, begæres ikke, og der prales ikke overfor dem og ej heller rynkes pander over dem. Man bekymrer sig ikke om dem og de misundes ikke og ej heller nedgøres de. Deres defekter nævnes ikke og ej heller forfølges og blotlægges deres fejl. Man er ikke jaloux på dem og ej heller tænker man over hvilken Gudgiven gunst de har modtaget. De tilgives og er undskyldt for deres mangler, selvom de juridiske straffe (al-hudud) anvendes for dem i henhold til Loven. Men påføring af sådan straf udelukker ikke hvad vi tidligere har nævnt, ej heller udelukker det vore bestræbelser på at dække deres fejl uden at nedgøre dem i det mindste.
Nuvel, dette er hvordan de døde anses. Og hvis nogen nævner mennesker på uhæderlig vis, forbyder vi ham fra at deltage i det, på den same måde som vi ville hvis vi skulle undersøge en person, som døde. Vi gør ikke noget for deres skyld og ej heller forlader vi Ham [dvs. Allah] for deres skyld. Vi afholder os ikke fra at opfylde en handling i lydighed til Allah på deres regning mere end vi ville gøre for en død persons skyld og vi lovpriser dem ikke for meget. Vi hverken elsker deres lovprisning af os og ej heller hader vi deres fornærmelser, og vi gengælder dem ikke.
For at opsummere: De er, som forholdene er, ikke-eksisterende i alle de aspekter vi har nævnt. De er under Allahs komplette varetagelse og jurisdiktion. Enhver der behandler dem sådan, han har kombineret det gode fra den næste verden med det gode fra den lave verden. Må Allah Den Gavmilde give os succes i at opnå dette. Disse få ord er nok til kort at berøre en forklaring af hans (Abu Yazid al-Bistamis) udsagn – Må Allah være tilfreds med ham.
Velsignelser og fred på den rensede Profet, hans familie og hans ledsagere.
Kilde: Shaykh al-Islam Yahya bin Sharaf al-Nawawi, Bustan al-‘Arifin, Dar al-kitab al-‘arabi (Beirut, 1985), s. 53-54.
Offentliggjort: 14. april 2008

Copyright © 2002-2017 Islamisk.dk — Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse er kun tilladt sålænge materialet ikke er blevet redigeret og kildeangivelse tydeligt fremgår. For yderligere information, kontakt da Islamisk.dk.